Solceller om vinteren: Kan det betale sig?

Kan det betale sig at få solceller om vinteren? 
Det er et spørgsmål vi møder hyppigt hen over vinteren, og svaret er både ja og nej. Køber man det kontant, vil det aldrig kunne betale sig at vente – det vil bare være at gå glip af de besparelser som kommer. Men med et finansieret køb, med månedlige afdrag, er det lidt mere nuanceret. 

Hvis du inden du læser videre ønsker at have et finansieret tilbud på et solcelleanlæg ved hånden, med grafer på produktionen med både solceller om vinteren og sommeren, så prøv vores gratis prisberegner her.

Ulempe: 
I sommerhalvåret vil man opleve at blive noget nær selvforsynende på egen strømproduktion. Dette medvirker til at ens eksisterende elregning stort set forsvinder. Det betyder samtidig også at besparelserne på strømmen overgår de afdrag man har på et finansieret køb… men det samme gør sig ikke helt gældende i vinterhalvåret.

Solceller producerer bedst i kulde, men samlet set mindst i vinteren 
Et lidt tragikomisk faktum om solceller er, at de præsterer bedre i kulde end varme. Det betyder dog ikke at solceller om vinteren samlet set producerer mere, da solen står lavere på himlen, samtidig med at der er færre solskinsdage og timer. Dette er den eneste, men bærende, årsag til at man bør overveje et køb om vinteren. Her vil man nemlig starte i en periode, hvor afdragene på finansieringen overgår besparelserne – altså det omvendte scenarie af sommeren, hvor ens besparelser overgår ens afdrag.

 

Billede af et normalt husstandsforbrug og hvordan solcellestrømmen dækker året igennem

 

solceller om vinteren dækker mindre af dit forbrug

 

Fordele
Det positive ved at få et solcelleanlæg op i vinteren, frem for at vente til foråret, kan være flere. Besparelserne kan nemlig komme fra andre veje end egen elproduktion fra solcellerne.

Oplad batteribanken med billig strøm om natten:
At der ikke er meget sol i vinterperioden, er ikke ensbetydende med at du ikke får noget ud af dit anlæg. Med et Sonnen Hybridanlæg kan man f.eks. sætte batteribanken til at oplade med billig strøm fra elnettet hen over natten. På den måde køber du den absolut billigste strøm ind om natten, for efterfølgende at aflade og forbruge strøm fra batteribanken næste dag, i dagstimerne. Det betyder, at du sparer penge på hver kWh du forbruger fra batteribanken i dagtimerne, og du kan således via Sonnen Hybridanlægget handle din egen strøm, og opsætningen er lige til og kan styres via den app der følger med købet.

– Læs mere om solcelleanlæg & batteribank.

 

Håndværkerfradrag:
Det kan være en stor økonomisk fordel at få brugt sit håndværkerfradrag fra indeværende år, hvis man ikke allerede har brugt det. Dette således, at man får et nyt fradrag til næste år, som man kan bruge på andre energiforbedringer. Hvis man køber et solcelleanlæg i f.eks. okt, nov eller december og bruger håndværkerfradraget, sparer man således netto ca. 8.000 kr., med 2 personer i husstanden, og man kan efter nytår igen bruge håndværkerfradraget til nye energiforbedringer. Det er derfor en klar økonomisk fordel at købe inden nytåret, frem for at bruge sit nye håndværkerfradrag på et allerede planlagt køb af et solcelleanlæg. 

Flere tider i kalenderen / bedre priser at indhente: 
Som nævnt er det bærende argument for at vente, at besparelserne er mindre i vinterperioden. Og med baggrund i at flere afviser at købe et solcelleanlæg om vinteren, så er der typisk lidt mere luft i kalenderen at booke sig ind på. Dette modsat foråret, hvor alle tænker i solcelleanlæg og montagekalenderen typisk er booket op mange uger frem. Velvidende at vi skal kæmpe mere for at få spredt solcelleinstallationerne ud over en større del af året, så er vi typisk mere forhandlingsvenlige i vinterhalvåret, hvorfor man typisk også kan gøre sig en bedre handel.

 

Konklusionen er klar. Vinteren giver faktisk flere muligheder for at spare væsentlig flere penge på købet, kontra at vente til foråret – og god gammeldags udbud og efterspørgsel er en af årsagerne. Altså er forhandlingsstyrken i højere grad hos forbrugeren i vinterperioden og omvendt hos forhandleren om foråret.

Ønsker du at se et tilbud på et solcelleanlæg, beregnet ud fra din situation, hvor du kan se hvordan produktionen vil se ud, både sommer og vinter, så prøv vores prisberegner her:

 

Vil du høre mere?

Vi oplever stor efterspørgsel efter vores solcelleanlæg med Sonnen Batteri. Ønsker du rådgivning eller for et uforpligtende tilbud?

Kontakt os allerede i dag og en af vores konsulenter vender hurtigt tilbage.

+45 7020 7474

kontakt@viasol.dk

Hejrevej 39, 3 sal
2400 København NV

Prøv vores online beregner