1 eller 3 faset inverter – gør det en forskel? (Summationsmåler)

Opsætning eller udskiftning af 1 eller 3 faset inverter og summationsmåler

Der er mange som fejlagtigt tror at det er nødvendigt med en 3 faset inverter, for at solcelleanlægget kan spare strømmen i hele boligen. Om inverteren er 1 faset eller 3 faset er faktisk ligegyldigt, idet at ALLE husstande er berettiget til at få opsat en såkaldt summationsmåler – denne som modregner forbrug og produktion, sådan så resultatet er det samme.

Herunder følger den mere tekniske gennemgang samt en beskrivelse af hvordan man som ejer af et solcelleanlæg skal forholde sig.

– Læs mere om vores solceller & hybrid inverterer med batteribank her.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget (målerbekendtgørelsen), er trådt i kraft den 1. februar. 2019.

  1. Nogle netselskaber sætter af sig selv summationsmålere op når de udskifter den gamle måler til en fjernaflæst måler.

Aktion: Her skal du som solcelleejer ikke foretage dig yderligere.

  • Hvis dit netselskab har udskiftet din gamle måler til en fjernaflæst elmåler og denne er udskiftet til fordel for en fasemåler har du efter installation af et solcelleanlæg ret til at anmode dit netselskab om at få udskiftet fasemåleren til en summationsmåler, og dit netselskab har pligt til at foretage udskiftningen.

Aktion: Her skal du som solcelleejer anmode dit netselskab om at udskifte din fasemåler til en summationsmåler.

Omkostning for denne udskiftning skal du som slutbruger dog selv betale.

Dansk Energi har, via deres branchevejlednings standardgebyrer godkendt at Forsyningstilsynet, vejledt deres branchemedlemmer (netselskaberne) om at en sådan udskiftning må koste et gebyr på 1.562,50 DKK inkl. moms. (1.250 DKK ex moms)

Fakturaen for denne udskiftning sendes af netselskabet eller elselskabet direkte til slutbruger efter udskiftningen har fundet sted.

  • Slutbrugere har med ændringen ret til – mod egenbetaling – at få opsat en summationsmåler.
  • Derudover skal netselskaberne opsætte summationsmålere hos egenproducenter af vedvarende energi, når deres eksisterende elmåler alligevel skal udskiftes.

OBS! Pt. er vi bekendt med at Cerius generelt opsætter fasemålere når de udskifter gamle målere til fjernaflæste målere.

Dit elselskab som du modtager din elregning af er ikke det samme som dit netselskab. Dit netselskab leverer strømmen til din husstand og afregner denne med dit elselskab.

Hvis du er i tvivl om du har en fasemåler eller en summationsmåler installeret kan du kan finde dit netselskab via følgende link og få svar fra dem: https://www.danskenergi.dk/vejledning/nettilslutning/find-netselskab

Vil du høre mere?

Vi oplever stor efterspørgsel efter vores solcelleanlæg med Sonnen Batteri. Ønsker du rådgivning eller for et uforpligtende tilbud?

Kontakt os allerede i dag og en af vores konsulenter vender hurtigt tilbage.

+45 7020 7474

kontakt@viasol.dk

Hejrevej 39, 3 sal
2400 København NV

SPAR 500 KR. PER PANEL

Vil tilbyder lige nu hele 500 kroners rabat per SunPower Performance 6 panel, når du køber et solcelleanlæg m. batteribank