FAQ om Solceller
- Få svar på dine spørgsmål


Her kan du finde de mest stillede spørgsmål og svar om solceller. Hvis du ikke finder et svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os for kyndig vejledning og få et uforpligtende tilbud.

--IMAGE MISSING--

Hvad er den forventede levetid for solceller?

Solceller har en forventet levetid på 35+ år. Med regelmæssig vedligeholdelse og pleje kan solceller forblive effektive og producere elektricitet i mange årtier.

Hos Viasol tilbyder vi den bedste og længste garanti på solceller på op til 40 år.

Kan jeg bruge solenergi om natten?

Solceller genererer elektricitet fra sollys, så de producerer ikke energi om natten. Dog kan solcellebatterier bruges til at lagre overskydende solenergi i løbet af dagen, som kan bruges om natten - eller når solen ikke er fremme.

Med et Sonnen Hybridanlæg kan man f.eks. sætte batteribanken til at oplade med billig strøm fra elnettet hen over natten. På den måde køber du den absolut billigste strøm ind om natten, for efterfølgende at aflade og forbruge strøm fra batteribanken næste dag.

Hvis du tilkøber den intelligente energistyringsløsning fra Heartbeat, behøver du ikke selv røre en finger, når batteriet skal sættes til at oplade på specifikke tidspunkter på dagen. Heartbeat sørger desuden også for at holde øje med elnettet, så anlægget sælger og køber el på de tidspunkter, det er allermest lukrativt.

Læs mere om solcelleanlæg med batteri her.

Kan det betale sig at få solceller om vinteren?

Ja, det kan stadig være en god idé at få solceller om vinteren, selvom sollyset er mindre intenst sammenlignet med sommeren. Det kan dog bedst betale sig, hvis der er tale om et finansieret køb med månedligt afdrag.

Selv i vintermånederne kan solceller producere elektricitet, da de ikke kun er afhængige af direkte sollys, men også kan udnytte diffust lys og reflekteret sollys. Dog vil der ikke være nær så mange soltimer i vinterhalvåret, ergo mindre produceret solenergi.

Desuden er solcelleanlæg også oftere mere effektive i kolde temperaturer, hvilket sagtens kan være en fordel om vinteren.

Læs mere her om fordelene og ulemperne ved solceller om vinteren

Hvor meget energi kan solceller generere?

Solcellers energiproduktion afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen og effektiviteten af solcelleanlægget, sollysets intensitet og varighed, og eventuelle skyggeforhold. I Danmark kan et typisk solcelleanlæg producere mellem 900-1100 kWh elektricitet per installeret kilowatt (kW) i året.

Find ud af hvor mange solceller, du skal bruge her

Hvad koster solceller?

Det er meget forskelligt, hvad et solcelleanlæg vil koste dig. Det kommer helt an på størrelsen af solcelleanlægget og solcelleteknologien. Generelt set er prisen på solceller faldet betydeligt de seneste år takket være teknologiske fremskridt og øget konkurrence på markedet. Som et groft estimat kan priserne på solcelleanlæg ligge på omkring 100.000 - 150.000 kr.

Hvordan rengøres solcellerne?

Solceller kræver ingen vedligeholdelse, men det kan være nødvendigt at fjerne blade og grene fra anlægget. Det vil være med til at kunne opretholde solcelleanlæggets ydeevne.

Mange solceller er i Danmark selvrensende, hvis de har en hældning mellem 25-50 grader, så du skal først vurdere, om det er nødvendigt at rengøre solcellerne.

Hvad sker der med den overskydende elektricitet, som mit solcelleanlæg producerer?

Hvis dit solcelleanlæg producerer overskydende elektricitet, kan det sendes tilbage til elnettet. Ofte vil det tidspunkt, hvor solens stråler er mest effektive, også være det tidspunkt, I er på arbejde.

Derfor kan det betale sig at tilkøbe en batteribank, som kan lagre din selvproducerede energi, så energien er klar til at blive brugt, i stedet for at blive sendt tilbage til elnettet.

Hos Viasol kan den intelligente energistyring fra Heartbeat ligeledes handle din egen strøm, så du altid har den allerbilligste strøm tilgængelig.

Hvad er forskellen på solceller og solfangere?

Solceller omdanner solens energi til elektricitet. Den elektricitet, der genereres gennem solcellerne, anvendes til elforsyning i boliger og virksomheder. På den anden side, bruger solfangere solens varmeenergi til at opvarme vand eller luft.

Hos Viasol forhandler vi kun solceller og solcelleanlæg.

Hvordan installeres solceller?

Installationen af solceller indebærer flere trin og kræver professionel ekspertise. Først evalueres bygningens og tagets egnethed – med fokus på tagets orientering, hældning, skyggeforhold samt tilgængeligt plads. Herefter starter forberedelsen af taget, selve installationen af solpanelerne på taget og derefter elektrisk tilslutning

Du kan læse meget mere om, hvordan selve opsætningen af solcelleanlæg foregår, her

Hvordan kan jeg optimere energiforbruget med solceller?

Hvis du gerne vil maksimere energiproduktionen med solceller og samtidigt optimere dit energiforbrug, er der en række faktorer, du kan tage stilling til. Først og fremmest, skal du sørge for at panelerne er placeret med den rette hældning, som tager højde for tagets orientering og et område, hvor der er maksimal sollys, som kan maksimere solindfangningen.

En anden måde, du kan optimere dit energiforbrug, er ved at overvåge energiforbruget med en app. Du kan, som noget nyt, blive tilkoblet intelligent energioptimering fra Heartbeat.

Den innovative energistyringsløsning fra Heartbeat revolutionerer måden, vi kan spore og administrere vores energiforbrug.

Heartbeat byder på et avanceret system, der giver flere indsigter i energiforbruget på en enkel og intuitiv måde - og helt automatisk spare dig 2-5000 kr ekstra om året på elregningen.

Læs meget mere om Smart energistyring fra Heartbeat her.

Hvem opfandt solceller?

Det var Alexander Becquerel, der i 1839 opdagede den fotovoltaiske effekt, som er grundlæggende for udviklingen af solceller, og som senere blev forklaret i dybden af Albert Einstein i 1905. Dog blev den første solcelle først udviklet i 1954 af Bell Labs.

Er du nysgerrig på mere? Læs mere om solcellernes historie her og få et indblik i udviklingen af solpaneler

Lav din egen strøm med solceller

Gør som vores +5.000 kunder

Spar op til 70% på din elregning

Vi rådgiver, monterer og servicerer

IMAGE MISSING