»

Seneste blogs:


Din guide til solceller om vinteren

Author

Magnus Stjernegaard

--IMAGE MISSING--

Vi kender alle de danske vintre; dagene er korte og vi får oftest ikke meget mere end 5 timers solskin om dagen. Så producerer solceller stadig strøm om vinteren og skal man være bekymret som solcelleejer? I dette indlæg vil vi redegøre for, hvor meget strøm solceller producerer om vinteren, fordele og ulemper, og hvorfor man i bund og grund ikke skal være bekymret for den mørke vinter.

Hvor meget strøm producerer solceller om vinteren?

Et lidt tragikomisk faktum om er, at de præsterer bedre i kulde end varme. Det betyder dog ikke at solceller om vinteren samlet set producerer mere, da solen står lavere på himlen, samtidig med at der er færre solskinsdage og timer. Af gode grunde, producerer solceller mest strøm i forårs-og sommermånederne, men produktionen om vinteren er bestemt ikke ubetydelig. Selvom solens stråler oftest kan være svære at ane om vinteren, vil solenergi stadig blive optaget af solcellerne.

 

Nedenfor, har vi lavet en overskuelig grafik, der viser strømproduktionen af solceller fordelt på årstider

Solceller producerer derfor 11% af den samlede strøm om vinteren, hvorimod der produceres 34% i sommermånederne. Illustreret på månedsbasis, bliver det tydeligt, at selvom solceller producerer strøm om vinteren, er de langt fra selvforsynende. November til februar er som udgangspunkt de måneder om året, hvor solcellerne producerer mindst strøm. På nedenstående grafik er det dog tydeligt, at dette hurtigt vender i marts, hvor solcellerne igen producerer nok strøm til næsten at dække husstandens forbrug.

Normalt-forbrug.png

Kan solceller betale sig om vinteren?

 

Om solceller kan betale sig om vinteren, er et spørgsmål vi ofte bliver stillet i vintermånederne og svaret er både ja og nej. Køber man det kontant, vil det aldrig kunne betale sig at vente til sommermånederne – det vil bare være at gå glip af de besparelser som kommer. Men med et finansieret køb, med månedlige afdrag, er det lidt mere nuanceret. Der er med andre ord både fordele og ulemper ved solceller om vinteren.

 

Fordele:

Det positive ved at få et solcelleanlæg op i vinteren, frem for at vente til foråret, er eksempelvis besparelserne der kan komme fra andre veje end egen elproduktion fra solcellerne. At der ikke er meget sol i vinterperioden, er ikke ensbetydende med at du ikke får noget ud af dit anlæg. Med hybridanlæg kan man f.eks. sætte batteribanken til at oplade med billig strøm fra elnettet hen over natten. På den måde køber du den absolut billigste strøm ind om natten, for efterfølgende at aflade og forbruge strøm fra batteribanken i dagtimerne dagen efter. Således kan du via hybridanlæg, som f.eks. Sonnen, handle din egen strøm. Dette er især blevet lukrativt med den støt stigende elpris – denne som er dyrest i vinteren, hvor man også bruger mest strøm.

 

Flere tider i kalenderen / bedre priser at indhente:

Som nævnt er det bærende argument for at vente, at besparelserne er mindre i vinterperioden. Og med baggrund i at flere afviser at købe et solcelleanlæg om vinteren, så er der typisk lidt mere luft i kalenderen at booke sig ind på. Dette modsat foråret, hvor alle tænker i solcelleanlæg og montagekalenderen typisk er booket op mange uger frem. Velvidende at vi skal kæmpe mere for at få spredt solcelleinstallationerne ud over en større del af året, så er vi typisk mere forhandlingsvenlige i vinterhalvåret, hvorfor man typisk også kan gøre sig en bedre handel. Konklusionen er klar. Vinteren giver faktisk flere muligheder for at spare væsentlig flere penge på købet, kontra at vente til foråret – og god gammeldags udbud og efterspørgsel er en af årsagerne. Altså er forhandlingsstyrken i højere grad hos forbrugeren i vinterperioden og omvendt hos forhandleren om foråret.

 

– Læs mere om solcelleanlæg & batteribank

 

Ulemper:

I sommerhalvåret vil man opleve at blive noget nær 100% selvforsynende på egen strømproduktion. Dette medvirker til at ens eksisterende elregning stort set forsvinder. Det betyder samtidig også at besparelserne på strømmen overgår de afdrag, man har på et finansieret køb. Men det samme gør sig ikke helt gældende i vinterhalvåret – hvor produktionen fra solcelleanlægget er ramt af den reducerede mængde solskinstimer. Dette er ikke den eneste, men bærende årsag til, at man bør overveje at købe solceller om vinteren. Her vil man nemlig starte i en periode, hvor afdragene på finansieringen overgår besparelserne – altså det omvendte scenarie af sommeren, hvor ens besparelser overgår ens afdrag.

 

 

Lav din egen strøm med solceller

Gør som vores +5.000 kunder

Spar op til 70% på din elregning

Vi rådgiver, monterer og servicerer

IMAGE MISSING