Overvejer du at installere et solcelleanlæg eller opgradere dit nuværende, kan det være relevant at gøre
sig tanker om, hvor mange solceller du reelt har brug for. Først og fremmest, er det nødvendigt at beregne
sit strømforbrug for at få et overblik over, hvad solcellerne skal kunne dække. Har man batteribank til
solcellerne, varmepumpe og en elbil skal disse også tages med i overvejelserne. Der er mange faktorer
der har betydning, når man skal beslutte størrelse på solcelleanlæg. Det er værd at sætte sig ind i når du
overvejer at anskaffe et solcelleanlæg. I dette indlæg får alt den viden, du skal bruge for at vurdere, hvor
mange solceller du har behov for.
Vigtige overvejelser til at bestemme solcellanlæggets størrelse
- Hvor højt er dit forbrug i kWh?
- Hvad er din elpris?
- Hvordan er dit forbrugsmønster
- Hvor store er dine tagflader - og hvordan vender de?
- Har du elbil eller varmepumpe?
- Hvad er effektiviteten på solcellepanelerne - og hvor mange kW solceller vil du have?
Læs med i dette indlæg for at få dybdegående viden omkring hvert punkt på denne liste, eller kontakt os nu og få gratis uforpligtende rådgivning hvor en af vores eksperter kan gå igennem alle punkterne – så finder vi det perfekte anlæg til dig.
Hvor mange solceller er nødvendigt ud fra dit forbrug?
Udgangspunktet, når man skal vurdere størrelsen på et solcelleanlæg, vil altid være husstandens forbrug. At beregne husstandens elforbrug i kWh vil altid være det bedste sted at starte. Det er heldigvis meget lige til at finde frem til sit nuværende elforbrug; man skal blot kigge på det samlede antal kWh på sin elregning. Beløbet på den årlige elregning, samt nuværende elpris, vil spille en stor rolle i tilbagebetalingstiden. Det vil sige, hvor mange år det tager før solcelleanlægget har betalt sig selv tilbage via besparelser, samt salg af el til elnettet. Tilbagebetalingstiden på solcelleanlægget kan blive relevant for mængden af solceller der er brug for, men i vores øjne vil det optimale anlæg altid være det som har en kombination af højst mulig selvforsyning og kortest mulig tilbagebetalingstid – disse som selvfølgelig også har stor sammenhæng. Den nuværende elregning og forbrug af strøm er et godt startpunkt, men vær opmærksom på at dette naturligvis kan ændre sig i takt med svingende elpriser eller hvis du får flere eldrevne genstande i hjemmet (eksempelvis en elbil). For at finde frem til antallet af solceller nødvendigt og opnå målet om højst muligt selvforsyning med kortest mulig tilbagebetalingstid, kan man bruge tommelfingerreglen 1:1000 kWh. Det vil sige, at for hver 1000 kWh husstand har i forbrug, skal man bruge tilsvarende 1 kW i solceller. For at give et eksempel, så er et gennemsnitligt forbrug i en dansk husstand på omkring de 6000 kWh, og vil derfor kræve omkring 6 kW solceller. Husk på at det kan variere meget fra husstand til husstand, men det er en god regel at tage udgangspunkt i.
Hvad er forskellen på kWh og kWp?
I din jagt på den perfekte solcelleinstallation, er du blevet introduceret til termerne kWh (kilowatt timer) og kWp (kilowatt peak). Men hvad betyder disse termer, og hvordan påvirker de antallet af solceller, du har brug for? kWp står for 'kilowatt peak', som er en måling af, hvor meget elektricitet en solcelleanlæg kan producere under ideelle forhold - dvs. på en klar dag, når solen er på sit højeste. Dette tal er især vigtigt, når du sammenligner forskellige solcelleanlæg, da det hjælper dig med at forstå, hvilken installation der potentielt kan generere mest energi. På den anden side refererer kWh til 'kilowatt timer', som er en måleenhed for det faktiske energiforbrug. Dette er summen af den energi, der forbruges over tid. Hvis en enhed bruger 1 kilowatt i en time, bruger den 1 kilowatt-time energi. Det er dette tal, der i sidste ende afgør, hvor mange solceller du skal bruge, da det afspejler det faktiske energiforbrug. Hvis dit hjem typisk bruger 10.000 kWh om året, vil du have brug for en solcelleinstallation, der kan generere dette beløb over et år. Derfor er det vigtigt at have et klart overblik over dit hjem eller virksomheds årlige kWh-forbrug, når du overvejer at skifte til solenergi.

Hvor mange m2 solceller skal jeg så bruge?
Det er også interessant og vigtigt, at vide hvor meget plads det optimale antal solceller tager, da der
måske kan være begrænset plads på taget eller på grunden. Dette kommer igen meget an på forskellige
situationer og forhold; eksempelvis hvordan solcellerne placeres. Der er mange muligheder for montage,
her både på tag med hældning eller fladt tag – jordmontage er også muligt, selvom dette dog er dyrere og
kræver en mere besværlig process. Den samlede størrelse på solcelleanlægget kommer også an på
effektiviteten af solcellerne. Vi har beskrevet, hvor stor en mængde solceller man skal have, ift. det
samlede antal kWh som ender på ens tagflade. Dette er relativt i forhold til solcellepanelets såkaldte ‘watt
peak’ (Wp), som er det maksimale solcellepanelet kan yde.
Det skal siges at der er mange andre faktorer som spiller ind, når man snakker kvalitet og effektivitet.
Heriblandt effektiviteten i skyggeforhold og solcellepanelets garanti. Vil du blive klogere på hvornår
solceller er effektive, så læs meget mere i vores omfattende indlæg om solceller.
I nedenstående beregning, har vi set på hvor mange kvadratmeter solceller, der skal bruges til at
producere de gennemsnitlige 6000 kWh årligt. Her sammenligner vi konventionelle solceller med Maxeon
solceller fra Sunpower, der anses for at være nogle af de bedste på markedet.
Almindelige solceller
Konventionelle solceller producerer rundt regnet 192 W/m2 hvilket svarer til ca. 192 kWh om året.
m2 for at dække en alm. husstands forbrug:
6000 kWh / 192 kWh = 31,2
Man skal derfor omtrent bruge 31 kvadratmeter standard solceller, for at dække det gennemsnitlige
elforbrug på 6000 kWh om året.
Maxeon solceller
Maxeon solceller fra Sunpower producerer hele 224 W/m2, så altså omkring 224 kWh årligt.
m2 for at dække en alm. husstands forbrug:
6000 kWh / 224 kWh = 26,7
Man skal derfor kun bruge lidt over 26 kvadratmeter Maxeon solceller for at dække samme behov. Dette
svarer til omkring 15 solcellepaneler.
Som altid, er dette blot eksempler på udregninger. Flere forhold spiller ind, når man skal vurdere antallet
af solceller, der er nødvendigt. Derudover har Maxeon solceller en lang række andre fordele end effekten
per kvadratmeter.
|
Så mange solceller skal du bruge
Antallet af solceller nødvendigt for at dække dit forbrug, afhænger naturligvis mest af alt om selve
forbruget. Herunder finder du en oversigt over, hvor mange solceller der som udgangspunkt er behov for,
hvis forskellige forbrugsstørrelser.

Hvor mange solceller skal man have hvis man har elbil?
Den ovenstående tommelfingerregel gælder ikke i alle situationer. Har man varmepumpe eller elbil, skal
man tænke i andre baner – så hvordan skal et solcelleanlæg dimensioneres, hvis man har varmepumpe
eller elbil?
For at finde frem til det bedste antal solceller, hvis man har elbil, kommer det helt an på ens opladnings
vaner. Langt størstedelen af danskere vil primært oplade deres elbil i løbet af aftenen og natten. I så fald
vil solcelleanlæggets størrelse kunne bestemmes ud fra husstandens forbrug, da elbilens forbrug er
indregnet i dette.
Har man endnu ikke elbil, men regner med at købe en, kan man gå ud fra et tillæg, til ens eksisterende
forbrug. Hvis vi går ud fra, at man kører ca. 15.000 km årligt, kan man regne med at elforbruget stiger
med omkring 3000 kWh. På denne måde, kan man fortsat beregne antallet af solceller, der er behov for,
med 1kWh solceller for hvert 1000 kWh i husstanden.
Med en elbil, vil det for mange kunne svare sig at få en større batteribank, netop da der kommer meget
forbrug i løbet af aftenen/natten. Så desto mere du kan lade batteribanken op i løbet af dagen, desto
mere af din selvproducerede strøm fra solceller kan benyttes til at lade elbilen.
Lader man derimod sin elbil i løbet af dagen, så kan det modsatte svare sig, da det meste af forbruget
naturligvis vil falde i løbet af dagen. Derfor kan man benytte den selvproducerede strøm med det
samme, uden at skulle lade den på batteribanken først. Batteribanken kan dog stadig være et godt valgt,
for at dække resten af husstandens energiforbrug.
Hvor stort skal solcelleanlægget være, hvis man har varmepumpe?
Har man varmepumpe, så bliver regnestykket en smule mere kompliceret. Mens en varmepumpe oftest
vil tilføje omkring 60% mere forbrug, så vil størstedelen af dette ekstra forbrug falde i vintermånederne.
Det er netop her at produktionen fra solcellerne er lavest, derfor vil et solcelleanlæg højst sandsynligt
ikke have en chance for at dække det forbrug om vinteren.
Derfor kan man ikke, hvis man har varmepumpe, gå ud fra 1:1000 kWh reglen ift. ens fulde forbrug. Tager
man derimod og kigger udelukkende på sommerhalvåret, så kan man regne med 2:1000 kWh. Det vil
sige, at hvis man i sommerhalvåret bruger 3.000 kWh, så skal solcelleanlæggets størrelse være på 6 kW
solceller.